Kom til informationsmøde om det kommende fitnesscenter
torsdag d. 9. marts kl. 19.00 – 20.30 i Hældagerhallens cafeteria.
Glæder du dig til et splinternyt foreningsbaseret fitnesscenter i Bredballe? Og har du måske lyst til at sætte dit præg på udviklingen af centeret, eller er du bare nysgerrig på, hvad centeret kommer til at byde på, når Bredballe Sports- og Kulturcenter står klar?
Kom og hør de foreløbige idéer og tanker bag projektet og deltag i dialogen om, hvordan vi lykkes bedst muligt med projektet.
Alle er velkomne og vi glæder os til at se jer.
Er du forhindret i at deltage d. 9. marts eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Hjuler på mail bredballeif.gymnastik@gmail.com eller Tony Brazil på tlf. 21 25 16 17.
Læs mere om konceptet foreningsbaseret fitness her.