Har du lyst til at være frivillig til Landsstævnet 2025 og samtidig samle penge ind til Bredballe IF?
Når du tilmelder dig som frivillig har du mulighed for at udfører en vigtig opgave, men samtidig har du mulighed for at få nogle gode og sjove oplevelser sammen med andre fra lokalområdet.
Ved at tilmelde dig gennem Bredballe IF, får foreningen 45,- pr time du har en vagt. Disse penge vil blive brugt til vores fællesområde ved Caféen, så det kan blive mere hyggeligt.
Hvilke opgaver der skal løses er endnu ikke klarlagt. Men det kan f.eks. være at hjælpe til på Hældagerskolen, hvor der er overnatning. Det kan også være opgaver nede i byen, hvor der er mere liv og derfor mange forskellige opgaver som f.eks. dele mad ud, trafikregulering eller stå i bar.
Det bliver en kæmpe idrætsfest, hvor der er mange forskellige idrætsgrene der er gået sammen.
Vi glæder os til at stå sammen som forening og være med til at det kan lykkes og ikke mindst fordi du vil hjælpe.
