HÆDER TIL FODBOLDLEDER
På en kold søndag i november stillede DBU Jylland med et filmhold for at lave en optagelse omkring søndagstræning for de ældre medlemmer.
Sandheden var en noget anden, da baggrunden var at Carsten Døhr skulle tildeles DBUs Rejselegat.
Carsten Døhr har i over 50 år ydet en stor frivillig indsats først i Stouby GIF og siden i Bredballe IF.
For den helt enestående indsats har han nu modtaget DBU Jyllands Rejselegat på delegeretmøde i Herning.
Hæderen blev overrakt på DBU Jyllands delegeretmøde i Herning og giver Carsten og Angela en rejse til en landskamp med alt betalt i løbet af 2024. Se opslaget fra DBU her:
https://www.dbujylland.dk/nyheder/2024/januar/fodboldleder-haedret-for-50-aars-frivilligt-arbejde/
Tidligere har 2 ledere i Bredballe IF fodbold været hædret med efterfølgende rejse til en landskamp.
Jørgen ”Skæg” Udengaard har i 2016 modtaget Rejselegatet og Ole Weiersøe har i 2020 modtaget Ungdomslederlegatet