Fitnesscenter
Læs om vores fitnesscenter, som åbner d. 3. februar 2024

Tilmeld dig

Fitnesscenterets regler

Her kan du læse om de regler vi har for god opførelse hos Bredballe IF.

Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i Bredballe IF. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden. Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion. Det er ikke tilladt at spille egen musik via bluetooth højtaler, brug evt. hovedtelefoner. Det er ikke tilladt at udøve privat virksomhed i forbindelse med medlemskabet, medmindre der forelægger en skriftlig aftale med Bredballe IF Fitnesscenter udvalg. Fitnesscenteret følger de samme politikker som resten af Bredballe IF. Læs mere om disse her.

BEHANDLING AF UDSTYR
Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte og vægtstænger skal have gulvkontakt, før man slipper.

Større vægte og vægtstænger må ikke lægges på bænkene. Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug. Del maskinen i pausen mellem sættene, så bliver det nemmere for alle at komme til. Maskiner skal rengøres efter brug. Brug de fugtige blå eller grønne fiberklude ved indgangen.

BEKLÆDNING
Du skal være iført træningstøj og rene indendørssko. Træning i udendørssko eller bare tæer er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop.

SKAL VÆRE MEDLEM
Når du kommer for at træne, så skal du have et aktivt medlemskab. Det er ikke tilladt at lukket ikke-medlemmer ind i centret. Begge dele kan medføre bortvisning.

Tilmelding

For at blive medlem i fitnesscenteret kræver det at du har en bruger på Conventus. Er du allerede medlem af en anden afdeling i Bredballe IF fx fodbold eller gymnastik, så har du allerede en bruger på Conventus. Har du glemt din adgangskode kan du altid anmode om en ny.

Er du ny i Bredballe IF skal du oprette en bruger på Conventus. Det gør du ved at vælge det ønskede medlemsskab nedenfor og følge anvisningerne nederst i det nyåbnede vindue. Husk at tilmelde dig det ønskede medlemsskab efter oprettelsen af din Conventus bruger. 1-2 to hverdage efter din tilmelding modtager du en mail med oplysninger om udlevering af nøglebrik. 

Dit medlemsskab i fitnesscenteret bliver løbende opkrævet automatisk via oplysningerne på dit betalingskort. jf. det valgte medlemsskab. 

Læs mere om de forskellige medlemskaber her.

Er du allerede medlem af BIF og har brug for at rette dine personlige oplysinger fx. ny mail eller nyt betalingskort, kan du logge ind i vores underliggende system Conventus og rette dine oplysninger her.

Man skal være indmeldt for at en ordre sættes i gang. Hvis det er under 12 måneder siden du sidst bestilte pålægges et gebyr på kr. 50.- Årsagen til dette er at Bredballe IF yder et tilskud til køb af tøj, men kun hvert andet år.